Zum Inhalt springen

Warenkorb

Dein Warenkorb ist leer

PH sadel - icelandic Hrifla Plus

Angebot21.750,00 kr

PH Icelandic Hrifla Plus – ekstra dybt sæde og mere støtte

PH Icelandic Hrifla Plus er en videreudvikling af den populære Hrifla-model. Den bygger på samme velkendte bom, som vi har god erfaring med til mange forskellige typer islandshesterygge. Plus-modellen har fået ændret sædets udformning og støtten omkring benene for at hjælpe rytteren til en mere oprejst og afbalanceret opstilling.

Det ekstra dybe sæde har en let fremadhældende vinkel, som hjælper rytteren til at sidde længere fremme i sadlen, og få det rigtige tip i bækkenet. Det kan især være en fordel, hvis du har tendens til at sætte dig langt tilbage i sædet og lade benene komme frem foran kroppen.

Sædets udformning støtter dig i at komme mere lodret ned omkring hesten og finde en position, hvor overkrop, bækken og ben er i bedre balance. Hrifla Plus er derfor særligt relevant for dig, der ønsker mere hjælp fra sadlen til at bevare din opstilling.

Hvor den originale Hrifla har lange knæpuder, er Hrifla Plus som standard udstyret med store, korte og udvendige knæpuder samt lårstøtte. Det giver tydelig støtte omkring knæ og lår, samtidig med at underbenet har mere fri plads.

Den velkendte Hrifla-bom

Hrifla Plus har samme bom som den oprindelige Hrifla. Forskellen ligger i sædets udformning og støtten til rytteren. Vores erfaring er, at bommen passer godt til mange islandsheste, men pasformen skal altid vurderes på den enkelte hest.

Tilpas din PH-sadel

Som alle PH-sadler kan Hrifla Plus tilpasses efter hestens behov og dine personlige ønsker. Foretrækker du eksempelvis lange eller indvendige knæpuder, er der mulighed for at ændre modellen.

Kontakt os gerne for at høre mere om mulighederne, så vi sammen kan finde den udformning, der passer bedst til dig og din hest.

Size:

Size

Bombredde:

Bombredde

Head:

Head

PH sadel - icelandic Hrifla Plus - Aríus Icehorse Line
PH sadel - icelandic Hrifla Plus Angebot21.750,00 kr